UNDERSØGELSER OG TESTNING


Klinikken er specialiseret i psykologiske undersøgelser af børn og unge, som kan være:

  • Børnepsykologisk undersøgelse: En grundig og bred undersøgelse af de generelle og specifikke forudsætninger, ressourcer, vanskeligheder og behov hos et barn eller en ung. Ofte er der dog også mere specifikke områder, der ønskes undersøgt. Med en børnepsykologisk undersøgelse følger altid mere konkrete anbefalinger til metoder og indsatser fremadrettet, alt efter opdraget.

  • Tilknytningsundersøgelse: En tilknytningsundersøgelse er en grundig undersøgelse af et barn, dets omsorgsmiljø og tilhørsforhold. Denne rekvireres af en kommune.

  • Diagnostisk undersøgelse: Vi har i klinikken viden om autisme på specialistniveau og udreder også specifikt for autisme og opmærksomhedsforstyrrelser/ ADHD. Hvis undersøgelsen her skal stå alene, laves en grundig undersøgelse, der indebærer testning, interview, observation (af yngre børn) og indhentning af informationer fra forskellige kilder, dvs. forældre, skole/sfo, tidligere undersøgelser eller andet.

  • Afgrænset testning kan være relevant, når der er lavet andre undersøgelser forud, eller som en del af et forløb hos en børne- og ungdomspsykiater, hvor der er behov for testning af specifikke kognitive og neuropsykologiske funktioner.

Undersøgelser og testning præsenteres altid i en skriftlig rapport, og resultatet fremlægges ved tilbagemelding til de relevante personer.

Prisen på undersøgelser er afhængig af timeforbruget, og det varierer derfor fra sag til sag.

Kontakt mig, hvis du ønsker information eller aftale om en undersøgelse.