Tilknytningsundersøgelse

En tilknytningsundersøgelse er en vurdering af barnets tilknytning (tilhørsforhold) til både plejefamilie, biologisk familie og evt. øvrige netværk, og af betydningen af disse for barnet og dets udvikling. Undersøgelsen skal være en helhedsvurdering af, hvad der er til barnets bedste og sikrer størst muligt stabilitet og kontinuitet i barnets opvækst.

En tilknytningsundersøgelse af et barn foretages som en del af en børnefaglig undersøgelse, hvor en forvaltning vurderer, at der er behov for afklaring af, om et barn skal indstilles til permanent anbringelse eller adoption uden forældrenes samtykke. Der er derfor tale om komplekse sager og en omfattende undersøgelse, hvor det er vigtigt at have den nødvendige ekspertise og erfaring. 

Tilknytningsundersøgelser indeholder både en klinisk undersøgelse af barnet, og en vurdering af samspil og tilknytning til de kontekster, der er en del af barnets liv. I undersøgelsen indgår derfor relevante sagsakter, testning, samspilsobservationer, interview og informationer fra netværk.

Jeg tilstræber altid ordentlighed og det størst mulige hensyn til både barnet og deres familier i tilrettelæggelse og udførelse af undersøgelser. Min erfaring er, at dette også understøtter fagligheden og den klare formidling. 

Tilknytningsundersøgelser udføres altid i overensstemmelse med Social- og Boligstyrelsens Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af tilknytningsundersøgelser.

En børnepsykologisk undersøgelse i komplekse sager udføres oftest på baggrund af et behov for en grundig undersøgelse af et barns ressourcer, vanskeligheder og behov med henblik på at kvalificere indsatserne omkring barnet.  Derfor vil en børnepsykologisk undersøgelse, afhængigt af alder, indeholde informationer fra flere kontekster, f.eks. i form af observation og interview, og undersøgelsessessioner med testning, samtale/interview og evt. legeobservationer, samt de relevante sagsakter, så både barnets familie- og udviklingshistorie og aktuelle funktion beskrives. Der vurderes oftest på neuropsykologiske områder som kognitivt niveau, indlæring, hukommelse og eksekutive funktioner, og på sociale og følelsesmæssige kompetencer, herunder tilknytning. Der kan også være et ønske om undersøgelse af mere specifikke områder eller vanskeligheder som en del af undersøgelsen.

I alle undersøgelsessager er det min anbefaling, at resultatet også formidles til barnet på en måde, der giver mening for barnet, og som det kan vende tilbage til senere i livet. Dette kan være både mundtligt og skriftligt.