Supervision og undervisning

Supervision og undervisning

Jeg er uddannet supervisor på specialistniveau i klinisk neuropsykologi med børn og unge.  

Supervision hos mig kan foregå her i klinikken eller på en arbejdsplads med en gruppe af medarbejdere. Jeg superviserer både på case-niveau og mere personaleorienteret på pædagogiske arbejdspladser. Supervision kan både foregå med fokus på en specifik case eller på personaleprocesser, hvor der primært fokuseres på de kompetencer og erfaringer, der allerede er blandt medarbejderne, eller med behov for at styrke samarbejdet og arbejdsmiljøet. Der kan også være behov for elementer af undervisning eller faglig sparring. 

Jeg tilbyder supervision til: 

  • Psykologer uden specialistuddannelse  (vi afventer retningslinjer for den nye praksisuddannelse af psykologer) 
  • Psykologer under specialistuddannelse eller på specialistniveau.
  • Plejeforældre i komplekse sager
  • Pædagogisk personale i f.eks. døgn- og botilbud, støtteteams, eller omkring børn med særlige behov.

Jeg tilbyder også krisehjælp til pædagogisk personale og plejeforældre. 

Undervisning, kursusforløb eller faglige oplæg tilbydes på de områder, jeg har den nødvendige kompetence på.